6 spørgsmål til Charlotte

Hvorfor er du mødeleder?

“Jeg brænder for udvikling og relationer til andre mennesker. Det giver mig personligt et kick, når jeg oplever, at andre får gavn af hinanden personligt og forretningsmæssigt. Desuden er jeg med min psykologibaggrund en nørd inden for relationsskabelse og de mekanismer, der i den forbindelse gør sig gældende.#

Charlotte Reeckmann

Hvad gør dig til en god mødeleder?

“Jeg har et generelt princip, jeg arbejder efter både som underviser, foredragsholder og netværksfacilitator: Det handler ikke om at imponere, det handler om at inspirere! Som mødeleder er det på mange måder mig, der binder gruppen sammen, men som en god mødeleder, skal jeg sige så lidt som muligt på møderne. Min opgave er at få mine medlemmer til at snakke.”

Hvad er særligt vigtigt, at medlemmerne får ud af møderne?

“Jeg tror på, at forretning bliver et biprodukt, når mine medlemmer har LYSTEN til at komme hver anden tirsdag og være sammen med hinanden. Derfor er det på hvert møde vigtigt for mig, at der er en god energi og at det er rart at være der. Min erfaring er, at så kommer forretningen, sparringen og alt det andet naturligt, når de grundlæggende rammer er på plads.”

Hvordan for du dette frem til møderne?

“Jeg møder ALLE med et stort smil og en imødekommenhed, der får mine medlemmer til at føle sig velkommen. Jeg involverer mig også meget – både personligt og forretningsmæssigt – i mine medlemmer, så jeg ved, hvor de står og hvordan vi som gruppe bedst muligt kan hjælpe.

Derudover er jeg meget opmærksom på generelt at skabe en god balance mellem det personlige og forretningsmæssige – det samme er gældende med balancen mellem alvoren og de gode grin.”

Hvad er den største bedrift, du har som mødeleder?

“Jeg er meget stolt at de strategiske samarbejdskonstellationer, der er skabt i min gruppe. Jeg kan nærmest blive helt rørt, når jeg hører, hvor meget de ses, sparrer og hjælper hinanden uden for netværksmøderne.”

Hvad er særligt ved dine netværksgrupper?

“Med den respons jeg har fået fra gæster og medlemmer, der også har deltaget i andre netværksgrupper, så bliver energien og det gode humør ofte nævnt. Generelt er min gruppe meget åben, har let til grin og det gør, at folk får lyst til at komme igen og føler sig godt tilpas.”

Charlottes gruppe

VB Plus gruppe 7

VB Plus gr. 7

Aktivt erhversnetværk med mange forskellige temaer og øvelser. Du behøver ikke være medlem af Vejle Boldklub for at deltage.
Mødetid: Hver 2. tirsdag morgen

Se mere